Forside  |  
 | 

Har du brug for hjælp?Har du brug for hjælp?

  • Føler du dig i tvivl, presset, svigtet eller ked af det?
  • Ring til Abortlinien 48 39 48 48
  • Åben hver dag mellem kl. 18.00 og kl. 23.00
  • Eller skriv anonymt til brevkassen

 

 

BLANDEDE SPØRGSMÅLBLANDEDE SPØRGSMÅL

Rul ned i teksten og find dit spørgsmål og dit svar.

22.04.12: Den troende pige 22.04.12: Den troende pige

Spørgsmål: 
Hej. Jeg er 19 år og frygter at jeg er blevet gravid. Jeg havde sex med min "kæreste" (uofficielt, men godt på vej) for ca 2 uger siden, hvor jeg frygter at kondomet sprang (er ikke på p-piller). Da det skete tænkte jeg ikke særlig meget over det, mest fordi det var den sidste dag af min mens vi gjorde det. Men da jeg efter skulle ud og tisse, havde jeg det som om jeg havde en del sæd deroppe + mit lagen havde også fået sig en lille våd plet. Og efter jeg ikke selv var kommet kunne det næsten kun være ham. En uge efter det skete, skulle min kæreste rejse i 5 uger, og er der nu. Jeg har ikke lyst til at byrde ham med mine bekymringer om den mistanke jeg har, i hvertfald ikke mens han er ude ar rejse. Jeg har læst en masse om tidlige graviditetssymptomer, og det ser ud til at jeg har flere af dem. Indenfor den seneste uge har jeg døjet med latterlig meget luft i maven, samt oppustethed og uro i underlivet. Derudover vågnede jeg i dag op med ømme brystvorter og en lettere morgenkvalme. Det skal loge siges at jeg normalt ikke har disse symptomer. Hvad skal jeg gøre?
Jeg er samtidig født ind i en meget troende kristen familie, der ikke tror på at sex for ægteskabet er korrekt. Og så bliver jeg student her til sommer, og skal snart i gang med at forberede til eksaminer og sådan. Så hvis jeg er gravid, vil jeg gerne have foretaget en abort hurtigst muligt selvom min fyr ikke er hjemme. Jeg føler mig psykisk stærk og klar til at få det foretaget, og 110% afklaret med at jeg IKKE på nogen måde vil beholde barnet. Men hvor skal jeg søge hen for at få det gjort? Og kan jeg undlade at få min læge indblandet og for den skyld andre omkring mig?
Jeg håber virkelig at der er nogen derude der kan sætte sig i mine sko, og hjælpe mig!
På forhånd tak!
Svar:
Hej. Det er en svær situation, du står i. Om du er gravid eller ej kan du først finde ud af, hvis din menstruation ikke kommer til forventet tid og du tager en test. Hvis du er gravid, vil du gerne have en abort, du er helt afklaret med, at du ikke ønsker at beholde barnet. Hvad tænker du om abort?
Du skriver, at du er en troende pige og at din familie ikke mener, det er rigtigt med sex før ægteskab. Hvad mener du og din kæreste?
Almindeligvis henvender man sig til sin læge, når man er gravid og hvis man ønsker abort, er det lægen, der henviser. Du ønsker ikke at få din egen læge indblandet, måske fordi det er en familielæge? Din læge har tavshedspligt i fht din familie. Du kan gå til en anden læge, men det vil blive noteret i din journal alligevel. Medmindre du betaler for en abort på en privatklinik.
Selvom du er opsat på abort, hvis du er gravid, skal du vide, at abort ikke spoler tiden tilbage til før graviditeten. Abort er alvorligt, det handler jo om et lille ufødt barn og derfor får de fleste kvinder det psykisk svært efter en abort i kortere eller længere tid og i forskellig sværhedsgrad. Abort bliver en del af livsbagagen. Mange fortryder deres abort. Læs evt i Abortliniens brevkasse om andres erfaringer med abort. Hvordan tror du, du vil have det efter en evt abort? Du ønsker ikke at beholde barnet, hvis du er gravid, men der er andre muligheder end abort. Fx bortadoption.
Du er velkommen til at skrive igen til post(at)abortlinien.dk
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

01.04.12: Har jeg været gravid?01.04.12: Har jeg været gravid?

Spørgsmål:
Hej, jeg er en pige på 16 år. jeg har på mistanken at jeg har haft en spontan abort,men ved ikke helt.
Mig og min kæreste tog 7 graviditets tests, men alle viste negativ. Jeg fik dog ikke min mensturation. så pludselig på tirsdag den 29/03/2012 fik jeg en meget underlig mensturation. jeg plejer at have mange mensturations smerter, men denne mensturation var helt noget andet. Jeg havde såå mange smerter, at jeg troede at jeg skule dø. Smerten kom og gik i løbet af en dag, men jeg blødte næsten ingenting (i forhold til hvad jeg plejer). Det eneste som hjalp på smerten var at ligge på ryggen med benene spredte, så stoppede det nogenlunde. Jeg havde kvalme,rystinger om hele kroppen, spænninger om hele kroppen, jeg følte at jeg skule besvime, blev pludselig så varm. ja,det var et helvede den dag. Kan det være en spontan abort selv om testene viste negativ?? om jeg var gravid var jeg kommet i uge 4+5.. hjælp?? hvad skal jeg?
Svar:
Hej. Det er svært at sige, om du har været gravid og har haft en spontan abort. Graviditetstest plejer at være pålidelige og menstruation kan forsinkes af mange årsager. Dine smerter og ubehag kunne tyde på spontan abort, men det er mærkeligt, at du ikke blødte så meget. Hvis du fortsat har nogle af symptomerne eller de kommer igen vil jeg opfordre dig til at gå til læge.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

24.03.12: Pause med p-plaster, måske gravid?24.03.12: Pause med p-plaster, måske gravid?

Spørgsmål:
Hej. Jeg har fået to aborter inden for det seneste år,( tideligere var det med min kæreste) jeg føler mig virkelig dum. Og fik så p plaster efter den anden abort. Jeg står nu i den situation at jeg har de samme tegn på graviditet som de to andre, og har så dyrket ubeskyttet sex da jeg valgte og lade vær med at bruge p plasterne efter som jeg ingen kæreste har mere. Jeg har så været sammen med en fyr nu og tror jeh er gravid.. Jeg ønsker ikke barnet, fordi det er en fyr jeg ikke har noget med.. Jeg føler mig bare så flov og ringe til lægen og sige at jeg er gravid igen og sige at jeg ønsker min 3. Abort.. Jeg er bange for hvad lægen vil sige til mig??? At nu hvor det er den 3. At jeg skal beholde det, for hvis det ender med jeg bliver steril. Det har været medicinske aborter jeg førhen har fået ...
Svar:
Hej. Du tror, du er gravid efter ubeskyttet sex og du har fornylig fået to aborter. Hvis du er gravid, ønsker du abort igen, men er bange for, hvad din læge vil sige. Du føler dig virkelig dum og flov. –Det kan jeg godt forstå. Du ved, hvor let du har ved at blive gravid og alligevel tager du chancen. En abort er en alvorlig sag, det handler jo om et lille født barns liv. Hvad tænker du om abort? Hvad synes du, din læge skal sige til dig? Hvordan vil det være for dig at leve med 3 aborter? Mht sterilitet, ja så er der en lille risiko for det hvis man efterfølgende får underlivsbetændelse.
Har du overvejet muligheden at beholde barnet, hvis du er gravid? Hvad kunne gøre det lettere for dig at overskue? Har du tænkt på bortadoption? –Mange gode par vil meget gerne være forældre til dit lille barn.
Du er velkommen til at skrive igen til post(at)abortlinien.dk
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

08.03.12: Spørgsmål fra Sarah og Josephine 08.03.12: Spørgsmål fra Sarah og Josephine

Spørgsmål:
Hej Ellen. Vi er de to piger fra sjælland, der ringede i mandags :) vi har været inde på en gynækologisk afdeling, og snakke med en overlæge, vi har sådan set fået svar på alle spørgsmål. men nu står vi og skal lave en film, om mangler billeder og videoer. billederne må gerne indeholder, hvad man bruger til en abort osv. videoerne må gerne indeholde, noget om nogen unge der måske har fået en abort, nogen der får en abort, osv. for vi skal ha video til hvert underemne :) håber virkelig du kan hjælpe os, da det er det eneste vi mangler, og syntes vi har prøvet alt :-)
M.v.h Sarah og Josephine 
Svar:
Hej! Fint I fik kontakt med en læge fra gynækologisk afdeling.
Mht. film el., har vi en film på vores hjemmeside, hvor en tidligere abortlæge via et scanningsbillede viser, hvordan aborten foregår, og han forklarer også undervejs hvordan og hvorledes. I kan så vælge at springe over noget af det i fremvisningen, da det måske vil tage for lang tid. Men I skulle i det mindste unde jer selv at høre, hvorfor han ændrede holdning til denne praksis. Som vi skriver på hjemmesiden, kan det godt virke voldsomt på nogle at se denne film (selvom man ikke ser babyen direkte). Men eftersom I har valgt at ville fortælle/vise, hvordan en abort foregår, kommer man jo ikke udenom, at det er barsk at blive konfronteret med virkeligheden.
Find filmen her: Det tavse skrig.
Mht. videoklip af unge, der har fortrudt en abort el. vil jeg henvise til en film på YouTube. "Anna fortæller om følgevirkniger af abort". Der er indtil flere små optagelser med hende, hvor hun fra forskellige vinkler fortæller om sine egne erfaringer med abort.
God slutspurt!
Vh Ellen Højlund Wibe, landssekretær i Retten til Liv

06.03.12: Spørgsmål til projekt06.03.12: Spørgsmål til projekt

Spørgsmål:
vi er tre piger der er igang med et projekt ang abort. Og vi ville høre om der var nogen der vidste noget om det og de spørgsmål vi mangler svar på?
- kan der gå noget galt under en abort?
- kan fosteret mærke noget under aborten foretages når hun er 10 uger henne?
Svar:
Hej. Det er et spændende og vigtigt emne, I har valgt!
Kan der gå noget galt under en abort? Ja, en abort er et indgreb i kvindens underliv og der er altid en risiko forbundet hermed. I Danmark sker der ikke mange alvorlige komplikationer, men under kirurgisk abort er kvinden bedøvet og der er altid risiko forbundet med bedøvelse. Der kan opstå betændelse efter en abort og i sjældne tilfælde kan man ikke blive gravid efter dette. I forbindelse med medicinsk abort kan der opstå for kraftig blødning og der er registreret dødsfald af den grund, men ikke i Danmark.
Kan fosteret i 10. uge mærke noget under abort? Nogle svarer ja, andre svarer nej. Nogle mener, at et foster 8.uger gammelt (dvs 10. graviditetsuge) kan mærke smerte, andre siger, at fostre under 20 uger ikke kan mærke noget. Søg evt selv under Google, fx med flg ord: abortion foetus pain.
www.rettentilliv.dk kan I finde meget relevant stog til Jeres projekt. God arbejdslyst!
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

18.02.12: Abort, når man ikke er statsborger?18.02.12: Abort, når man ikke er statsborger?

Spørgsmål: 
Hej brevkasse,
Jeg har læst, at man i Danmark kan få foretaget en abort gratis, hvis man er dansk statsborger. Hvordan står det til hvis man ikke er dansk statsborger, men har opholdstilladelse, studerer og har boet i Danmark hele sit liv næsten? Er det muligt at få foretaget en abort gratis? Hvis ikke, hvad koster det at få en abort?
Svar:
Hej. Hvis du har boet i Danmark næsten hele dit liv, har du sikkert dansk læge og sygesikringskort og kan få abort gratis. Tal med din læge. En abort på privathospital koster ca. 7000 kr, måske er det mindre på offentligt sygehus. Hvornår har du fundet ud af, at du er gravid? Hvad får dig til at overveje abort? Abort er en stor beslutning, det kan ikke gøres om og mange fortryder deres abort og ønsker at blive gravid hurtigt igen. De fleste kvinder får det psykisk svært efter en abort. Vær meget sikker på, hvad du gør, før du vælger en abort. Læs evt på Abortliniens hjemmeside om andres erfaringer med abort.
Du er velkommen til at skrive igen til post(at)abortlinien.dk eller ringe til Abortlinien 48394848
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

13.02.12: Er jeg gravid?13.02.12: Er jeg gravid?

Spørgsmål:
Hej mit navn er pige og er 15 år gammel.
Jeg har haft sex med min kæreste som er muslim, vi har brugt kondom men det sprang desværre en enkelt gang men han var ikke kommet og jeg tog en fortrydelsespille en halv time efter. Hvis jeg er gravid kan jeg så få taget en abort uden nogen af vores forældre kommer til at vide det for han er bange for at han bliver sendt hjem til sit land og slået?? hjææælp :-(
Svar:
Hej. Det lyder ikke til, at du er gravid. Og nej, hvis du er gravid og ønsker abort, så skal dine forældre give tilladelse til aborten. Husk at abort er en alvorlig sag, det handler om et lille ufødt barn. Hvis du og din kæreste fortsætter med at have sex, kan I komme i denne situation igen. Hvis din kæreste som muslim ikke må have sex før han er gift, overvej derfor, at vente med sex indtil I bliver gift eller indtil I kan overskue at beholde det barn, der kan blive resultatet af sex.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

09.02.12: Gravid igen?09.02.12: Gravid igen?

Spørgsmål:
Jeg har fået foretaget en medicinsk abort for 3 uger siden og startede på p-piller 2 dage efter jeg fik den foretaget.. Jeg bløder stadig. Min kæreste og jeg har nu haft samleje igen, og nu er jeg bange for at være gravid igen. Kan det lade sig gøre? Eller er det bare mig som er paranoid?
Svar:
Hej. Når du tager p-piller er sandsynligheden for graviditet ikke stor, men det kan ikke udelukkes. Af hensyn til infektionsrisiko skal man bruge kondom indtil blødning er ophørt. Hvis du er nervøs for at være gravid, kan du tage en test om 2-3 uger. Hvis den er positiv er du velkommen til at skrive igen.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske 

09.01.12: Den bange!09.01.12: Den bange!

Spørgsmål: 
Jeg er en dreng, og har gjort en pige gravid. Hun nægter at få fortaget en abort, fordi så er hun sikker på at der er en som syntes om hende. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, hun kan ikke tage vare på et barn, men er jo tvunget til det nu ?
Svar:
Hej. Du skriver, du er en dreng, hvor gammel er du? Du er bange, fordi du har gjort en pige gravid og fordi hun ikke vil have en abort. Pigens begrundelse for at beholde barnet er måske et vink til dig om, at hun har brug for at mærke, at du synes om hende? I har haft sex og det har haft konsekvenser. Jeg vil opfordre dig til at passe bedre på dig selv og være mere ansvarlig med dit sexliv. Hav kun sex med en pige, som du ønsker skal være mor til dit barn. Det er pigen, der er gravid og det er hendes valg, hvad der skal ske. Vær varsom med at presse en gravid til en abort af det lille liv, der vokser indeni hende. Måske kan pigen ikke tage vare på sit barn, men det er der andre, der kan. Barnet kan beholde livet og få de muligheder livet giver. En abort er en alvorlig “sag”, fordi det handler om et lille liv. Og de fleste får det psykisk svært efter en abort, særligt hvis man har fået en abort man ikke ønskede. En abort spoler ikke tiden tilbage til før graviditeten. En abort vil altid være en del af livsbagagen. Pigen er velkommen til at skrive til Abortlinien.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

09.01.12: Opgave om abort09.01.12: Opgave om abort

Spørgsmål:
Hej! vi er 3 piger som er hved at lave en opgave om abort og gad godt at vide mere om det. vi vil gerne have kontakt til dig for at spørger dig ind til emnet.
Svar:
Hej Det er et spændende og vigtigt emne, I har valgt! På Abortliniens hjemmeside på forsiden kan I klikke ind under “Skriver du projekt?”, se også www.rettentilliv.dk, hvor I kan finde meget relevant stof til jeres opgave. God arbejdslyst!
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

23.12.11: Har i nogen bestemte holdninger til abort?23.12.11: Har i nogen bestemte holdninger til abort?

Spørgsmål:
Har i nogen bestemte holdninger til abort?
Svar:
Hej. Abortlinien er en del af Retten til Liv (www.rettentilliv.dk), som taler det ufødte barns sag. Foreningen mener, at menneskets liv er værdifuldt og ukrænkeligt fra undfangelse til død. Altså at det lille spæde liv har ret til livet og at vi skal værne om dets liv. Samtidig vil foreningen tale de gravides sag, fordi mange gravide bliver pressede til at vælge en abort de ikke ønsker. Samfundets holdning til abort presser i mange tilfælde en gravid til at skulle forsvare, at hun vil passe på det lille spæde liv, der vokser inden i hende. Ligeledes vil foreningen gerne sætte fokus på abortens høje pris for mange kvinder. De psykiske reaktioner efter abort kommer bag på mange kvinder, få abortsøgende bliver informerede om de ofte svære psykiske problemer, der følger abort.
Abort er aldrig den eneste løsning. Et land som Danmark, (hvor der bliver født for få børn), må have andre hjælpemuligheder at tilbyde kvinder med uplanlagt graviditet, end abort.
Hvilken holdning har du til abort?
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

18.12.11: Er der følger af abort?18.12.11: Er der følger af abort?

Spørgsmål:
Hej. Jeg vil meget gerne høre om der er nogle følger af aborter? Tænker lidt om man måske får sværere ved at bliver gravid? Kan kroppen godt tåle det når det er 3. gang man skal have en abort?
Svar:
Hej! Nogle ufrivilligt barnløse har tidligere fået abort, så ja, måske kan det blive svært at blive gravid senere. Man kan ikke forudsige hvordan kroppen reagerer på abort, måske er der ingen reaktion, måske er der. I hvertfald er provokeret abort et unaturlig indgreb at udsætte kroppen for. Den er fra befrugtningstidspunktet i fuld gang med at “producere” barn og graviditetshormoner og denne proces afslutter en abort brat. En abort er en alvorlig “ting”, det handler jo om et lille ufødt liv.
Er det dig, der er gravid og overvejer at få din 3. abort?
Hvad får dig til at overveje abort?
Hvrodan har det været for dig med de første aborter?
Hvad kunne gøre det lettere for dig at overskue at beholde dit barn?
Læs evt på Abortliniens hjemmeside om fysiske og psykiske reaktioner på abort. Og læs evt i brevkassen om andres erfaringer.
Du er velkommen til at skrive igen til post(at)abortlinien.dk
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

07.10.11: Kan det passe?07.10.11: Kan det passe?

Spørgsmål:
Kan det passe at INGEN har oplevet det som okay, at få en abort???
Hvis det ikke er tilfældet, så er jeg også kommet i tvivl om jeg tager det rigtige valg lige straks; abort. Synes det er barskt at læse om alle de som efter en abort er SÅ ulykkelige. Det vil jeg nødigt opleve selvom jeg er næsten 100 % sikker på, at mit abortvalg er rigtigt....Iøvrigt læser jeg også, at alle aborterne er slået fejl rent indgrebsmæssigt. At pigerne har måtte have en udskrabning efterfølgende eller har mistet en masse blod.
Svar:
Hej. Jeg tror godt, du kan finde kvinder, der har oplevet det som okay at få abort. Der er ikke de fysiske komplikationer, som du nævner, i forbindelse med alle aborter. Og mange vil sikkert også sige, at de ikke har haft psykiske reaktioner eller kun kortvarige reaktioner. Men der er nok ingen, der glemmer deres abort. Og de fleste får det efterfølgende psykisk svært. Det kan være lige efter aborten eller senere, evt hvis de senere får et barn. Nye undersøgelser viser, at der er større risiko for fødselsdepression hos kvinder, der har fået abort. De psykiske reaktioner efter abort kan være af forskellig sværhedsgrad og af forskellig varighed.
En væsentlig “del” af det, der gør os til kvinder, er, at, de fleste af os, kan blive gravide og kan føde børn. Derfor er det jo ikke mærkeligt, at kvinder reagerer psykisk efter en abort, hvor de har taget beslutning om, at et lille nyt liv indeni dem ikke skulle leve. Et abortindgreb er jo et unaturligt og voldsomt (for det lille liv) indgreb. Er det mærkelige ikke snarere, at der er så meget tabu omkring reaktioner efter abort? Ved alle andre indgreb, som vi kan få sundhedsvæsenet til at udføre, bliver vi som borgere meget grundigt informeret om enhver mulig risiko, –det har vi ihvert fald krav på. Men at det for de fleste kvinder er psykisk svært at få en abort og at mange fortryder, det er en væsentlig information som mange undlader at give. Hvorfor? For kvindernes frihed skyld? Er der ikke mere frihed ved at kunne træffe sit valg efter at være blevet grundigt informeret?
I brevkassen kan du læse om nogle af de kvinder, der har det svært efter en abort og nogle, der har fortrudt deres valg af abort. Det er svært for disse kvinder at stå frem. Netop fordi det er tabu med problemer efter abort. Det kan være svært at indrømme overfor sig selv, at valget var forkert. Og det kan være mindst lige så svært at skulle fortælle andre, for det var jo ens eget beslutning...
Du er gravid og er næsten 100% sikker på, at dit valg af abort er rigtigt. Hvad har fået dig til at vælge abort? Hvad kunne gøre det lettere for dig at overskue ikke at få abort?
Du er velkommen til at skrive igen til post(at)abortlinien.dk
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske     

30.09.11: Måske gravid30.09.11: Måske gravid

Spørgsmål: 
hej, jeg er bange for at jeg måske er gravid, og jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal gøre. men jeg tænker på at hvis jeg nu er gravid, og gerne vil have en abort. fordi hvis jeg er gravid SKAL jeg have en abort, men koster det nogen penge, og gør det ondt at få en arbort. håber i svare mig hurtigts muligt.
Svar:
Hej. Hvis du tror, du er gravid, skal du tage en graviditetstest, hvis du ikke får menstruation som ventet.
Du er besluttet på at skulle have abort, hvis du er gravid, hvad får dig til at være så sikker? Jeg vil opfordre dig til at tage dig tid til at tage en så stor beslutning. Det handler jo om et lille liv og de fleste får det psykisk svært efter en abort. Og en abort vil altid være en del af ens livsbagage.
Abort er gratis, hvis man er dansk statsborger. Der er to forskellige abortmetoder, det kan du læse om på Abortliniens hjemmeside.
Hvis du er gravid, er du velkommen til at skrive igen til post(at)abortlinien.dk
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

17.07.11: Gravid eller ikke...17.07.11: Gravid eller ikke...

Spørgsmål: 
hej. jeg har lige et par spørgsmål, i sidste uge glemte jeg om torsdagen at tage min p pille, tog den så da jeg kom i tanke om det ( 12 timer senere) købte en fortrydelses pille for at være sikker, nu syntes jeg at jeg har taget på, tror i at jeg er gravid? hvad sker der hvis jeg i forvejen var gravid da jeg tog fortrydelses pillen ? hvor langt må man være henne for at få abort ?
Svar:
Hej. Hvis du har haft samleje omkring ægløsningstidspunktet (midt mellem menstruationerne), er det sandsynligt, at du er gravid, når du ikke har taget dine p-piller efter planen. Hvis man er gravid og tager fortrydelsespille senere end 72 timer efter samleje, virker pillen ikke som tidlig abort, men skader fosteret. Hvis du ikke får menstruation til tiden, kan du tage en graviditetstest. Hvis den er positiv, er du velkommen til at skrive igen. Abort kan man få indtil udgangen af 12. graviditetsuge. Men abort er en stor ting, det handler jo om et lille liv og er derfor en beslutning der skal overvejes meget.
Pas på dig selv.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

10.07.11: Kompliceret udskrabning10.07.11: Kompliceret udskrabning

Spørgsmål:
Hej.Jeg fik den 4.4 en udskrabning, da min mand og jeg dagen inden havde fået besked om at fosteret var død da det var 8+0, jeg var i starten af maj i 12. uge.
Der har efter udskrabningen været en masse komplikationer med kraftige smerter, infektion , cyster og et hcg der d.d (8.7) stadig ligger på 61. Jeg går nu til fysioterapeut, for at få hjælp til at komme af med smerterne i min bækkenbund. Der har efterfølgende været stor usikkerhed om jeg udover min mistede graviditet også var gravid uden for livmoderen eller om de bare ikke havde fået fjernet det hele ved udskrabningen eller hvad? Alt efter hvilken overlæge der scannede mig.
Hele forløbet har psykisk været hårdt og gjort meget fysisk ondt. Derudover føler jeg mig meget krænket som person med alle de voldsomme undersøgelser og det at jeg nu skal gå til fysioterapeut og af en fremmed blive rørt både udvendig og indvendig. Forstå mig ikke sådan at jeg ikke er taknemmelig for alt hvad folk gør for mig, men det overskrider mine grænser enormt.
For 14. dage siden lå min hcg på 74 og i da er den på 61, hvilket gør meget ondt, for jeg havde fået udsigt til at den ville være på ca 0 nu. Jeg føler mig fanget i en meget ubehagelig situation, som jeg så inderligt gerne vil ud af, jeg har enormt brug for at kunne komme videre og det tager hårdere og hårdere på mig. Er det normalt at hcg falder så lidt over 14 dage og at jeg 10 uger efter aborten stadig har hcg i mit blod?
Jeg føler at sygehuset er ligeglade med mig og de ikke har behandlet mig ordentligt, da de trods kraftige smerter flere gange har sendt mig hjem. De har insisteret på at ville følge min hcg udvikling, for efterfølgende at blive irriteret over jeg som aftalt henvender mig. Jeg blev derefter henvendt til en gynækolog, som nu har henvist mig til egen læge.Jeg ved at alle laver fejl og det er menneskeligt, jeg ved heller ikke om der er lavet fejl, men jeg føler virkelig de har gjort mig grimt fortræd.

Svar:
Hej. Det er en barsk omgang du er igennem og det er helt forståeligt, at det er meget hårdt både fysisk og psykisk.
Der er forskel på, hvor hurtigt HCG falder, det kan jeg ikke hjælpe dig med.
Hvordan er din kontakt til din egen læge? Hvis vedkommende er god, kunne du jo “nøjes” med at blive fulgt der.
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

09.07.11: Ung og gravid, hvilken hjælp?09.07.11: Ung og gravid, hvilken hjælp?

Spørgsmål: 
Aktivloven § 25 stk. 3 fremgår det, at en kvinde under 25 år er berettiget til økonomisk hjælp (pt. et månedligt beløb på 9.505,- ), når hun er gravid og har passeret 12. Jeg er 17 år og er gravid, mit spørgsmål lyder på om jeg også er berettiget til økonomisk hjælp, som der står i § 25 stk. 3, når jeg har passeret 12 uge?
Svar:
Hej. Ja, i flg loven skulle du være berettiget til økonomisk støtte, selvom du under 18 år primært skal støttes af dine forældre. Kommuner forvalter denne lov forskelligt, så forhør dig hos din sagsbehandler. Skriv evt tilbage til post(at)abortlinien.dk
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

29.04.11: Gravid med p-piller?29.04.11: Gravid med p-piller?

Spørgsmål:
Hej. Jeg har nogle spørgsmål
- jeg var sammen med en dreng for 3 uger siden, jeg er på p-piller og tager den som jeg skal. Hvornår begynder man at tage på hvis man er gravid?
- hvis man er gravid får man sin menstuation når man tager p-piller? 
Svar:
Hej. Ingen prævention er 100% sikker, men hvis du tager p-piller, som du skal, er det ikke sandsynligt, at du er gravid.
Hvis du får menstruation, er du formentlig ikke gravid. Hvis du ikke får menstruation til tiden, bør du tage en graviditetstest. Hvis den er positiv er du velkommen til at skrive igen.
Hvornår man begynder at tage på under graviditet er individuelt.
Pas på dig selv. Overvej at vente med sex til du kan overskue de evt. følger.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

 

24.04.11: Kan jeg være gravid?24.04.11: Kan jeg være gravid?

Spørgsmål:
Hej. For 3 uger siden havde jeg sex med min daværende kæreste uden kondom, men var på p-piller. Så for 2 dage siden har jeg så haft sex med en anden, også uden kondom. Da jeg så  vågnede op igen dagen efter, var jeg fuldstændig tilsmurt med blod, omkring underlivet og det var han også. Siden da har jeg blødt mørkebrune klumper. Den aften tog jeg også min sidste p-pille, men jeg plejer altid først at få menstruation efter et par dage. Jeg har taget mine piller regelmæssigt og har også gjort det i snart 2 år. Mit spørgsmål er så om jeg kan have aborteret? Jeg har jo været til fester og drukket en del alkohol i den periode. Jeg ville bare lige høre en lidt mere erfarens mening, for jeg synes bare at det er mærkeligt.
Svar:
Hej. Ja, måske har du været gravid og aborteret. Hvis du ikke får din menstruation til tiden, bør du tage en test.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

 

15.04.11: Fostereduktion af tvillinger15.04.11: Fostereduktion af tvillinger

Spørgsmål:
Hvilke muligheder findes der for at få reduceret fra 2 til 1 foster hvis der ikke er lægelige begrundelser for det? Og hvad er lægelige begrundelser? Har læst at der skal være betydentlig risiko for spontan abort eller for tidlig fødsel, Men er der ikke altid det ved graviditeter med mere end 1 foster?
Findes der privat hospitaler i danmark eller udlandet hvor man kan få reduceret sine fostre og i så fald hvor og hvilke?       
Svar:
Hej! Inden udgangen af 12. graviditetsuge kan alle få abort. Efter 12. graviditetsuge skal man søge om dette. Der er altid risiko forbundet med flerfoldgraviditeter, men medmindre der er tale om en kompliceret tvillingegraviditet, tror jeg ikke man vil give tilladelse til fosterreduktion. Der gælder samme regler på offentlige og private hospitaler i Danmark. Regler i udlandet kender jeg ikke til.
Hvis man ønsker et barn, kan det være en stor mundfuld, måske et chok at få at vide, at der er 2 børn på vej. Er det dig, der er gravid med tvillinger? I så fald, hvad får dig til at ønske fosterreduktion? Det er en stor beslutning, som abort altid er, for det handler jo om et lille liv. Hvordan tror du, det ville være for dig efter en evt abort af det ene foster? Måske den overlevende altid vil minde om, at der engang var en søster eller bror?
Hvad siger din mand?
Overvej, hvad der kunne gøre det lettere for jer at overskue at beholde begge.
Du er velkommen til at skrive igen til post(at)abortlinien.dk       
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

 

09.04.11: Abortmuligheder09.04.11: Abortmuligheder

Spørgsmål:
Hvad er de forskellige abortmuligheder ?
Man kan tage en fortrydelsespille i op til 72 timer efter ubeskyttet sex, hvad når de er gået ?
Hvornår får man en såkaldt medicinsk abort og hvordan foregår det? Og ligeledes hvad med den kirugiske abort, og hvornår udskrabning? Har ikke så meget forstand på det område. På forhånd tak
Svar:
Hej. Du kan læse om abort på Abortliniens hjemmeside.
Er du gravid?
Hvis din menstruation udebliver og du tager en positiv test, er du velkommen til at skrive igen til post(at)abortlinien.dk
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

 

09.04.11: Kan jeg være gravid?09.04.11: Kan jeg være gravid?

Spørgsmål:
Er en pige på 18 år. Har for næsten 24 timer siden haft ubeskyttet sex, og er meget bange for at jeg måske er blevet gravid. Jeg er for blot et par måneder stoppet med at tage p-piller, og min cyklus er derfor meget uregelmæssig, for en lille uge siden blødte jeg en lille smule i to dage, siden har der ikke været nogen blødning, men jeg skulle have haft min menstruation. Ved at der findes fortrydelsespiller, men vil helst undgå at tage en, for har hørt at man kan blive steril af dem, og har en gang før taget dem. Ved ikke hvad jeg skal gøre, skal under ingen omstendigheder have et barn!
-Er det ikke også farligt/risikabelt(og smertefuldt) at få en abort?
-Hvornår kan jeg tage en graviditetstest ?(og hvor sikker er den?), ved man plejer at sige et par dage efter udeblevet menstruation, men min cyklus er jo som sagt helt i uorden.
Ps. Har hørt at man godt kan få sin menstruation, og stadig være gravid, passer det!? I så fald kan man så godt se på en test om man er, eller bliver den også "snydt"?(nok et dumt spørgsmål)
Dybe frustrationer her, håber virkelig jeg kan få nogle svar
Svar:
Hej. HUSK altid at bruge prævention, hvis du ikke ønsker at blive gravid. Alt andet er uansvarligt og dumt. Med et ansvarligt sexliv kan du spare dig selv for mange bekymringer.
Når en graviditetest er taget korrekt kan man oftest stole på den. Det er svært at sige, hvornår din menstruation er udeblevet, men om 2-3 uger vil en test kunne vise, om du er gravid.
Du kan læse om abort på Abortliniens hjemmeside. Jo, medicinsk abort kan være meget smertefuld og der er altid en lille risiko for blødning, infektion og sterilitet ved abort. Men mere sandsynligt er de psykiske komplikationer. En abort er en stor “ting”, det handler jo om et lille liv og derfor får de fleste piger/kvinder det psykisk svært efterfølgende.
Man kan bløde lidt under graviditet, men normale menstruationer under graviditet har de færreste.
Hvis du finder ud af, at du er gravid, er du velkommen til at skrive igen til post(at)abortlinien.dk
Pas på dig selv.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

 

05.04.11: Har brug for lidt hjælp... 05.04.11: Har brug for lidt hjælp...

Spørgsmål:
Kære brevkasse. Håber I kan hjælpe mig.. Jeg er 29 år gammel, og fødte i august 2010 vores lille søn i 22. uge ved afbrudt graviditet, pga stærk misdannelse i hjernen. Det meget hårdt psykisk, men vi er ikke i tvivl om at det var den rigtige beslutning. Vores ønske om et levende barn har dog lige siden været stort, og efter 3 mdr. gik vi igen igang med at blive gravide. Det lykkedes i starten af 2011, og vi troede på det nok skulle lykkedes denne gang. Desværre havde jeg spontan abort allerede i 7. uge (søndag den. 15 feb.) og jeg venter nu på min mens. På søndag er det 7 uger siden jeg begyndte at bløde, og undrer mig over at mens ikke kommer. Min læge ville ikke se mig, da jeg blødte, for "der var jo ikke noget at tjekke - jeg var jo ikke gravid længere" og ved nu ikke om jeg "tør" ringe og bede om en tid for at høre, hvorfor jeg ikke får min mens. Tror hun synes jeg er lidt for hypokonder-agtig - men det er vel også okay at være lidt bange for at ting ikke er som de skal være, efter at have født et dødt barn, og have haft spontan abort. Da jeg havde min spontane abort blødte jeg ingen klumper, og det jeg kan være lidt bange for er, om der mon kan sidde noget "gammelt" noget, som aldrig er kommet ud!? Synes du/I at det ville være "legalt" at ringe til min læge, hvis mens stadig ikke er kommet efter weekenden, eller skal jeg slå koldt vand i blodet, og evt. hvor længe? Kan lige tiføje, at jeg ikke har kunnet teste positivt for en evt. graviditet. 
Svar:
Hej. Selvfølgelig kan du ringe til din læge og få tid til undersøgelse. Det er helt forståligt, at du er utålmodig og bekymret. Og det er ikke ualmindeligt at blive set af sin læge efter spontan abort eller hvis menstruationen kommer mere end 6 uger efter abort.
Håber det bedste for dig.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

 

04.04.11: Klamydia og ubeskyttet sex04.04.11: Klamydia og ubeskyttet sex

Spørgsmål:
Jeg fik fredag d.25. marts af vide at jeg havde klamydia, og fik derfor de to piller på den dag, og spiste dem. Der stod på dem at man ikke måtte dyrke ubeskyttet sex i syv dage efter man havde taget dem, men jeg var på studietur - blev meget fuld, og glemte alt om den seddel. Jeg havde ubeskyttet sex onsdag d. 30. april. Gør det en forskel, eller hvad?
Det var rigtig dumt, for nu irriterer tvivlen mig helt vildt. Virkede pillerne så ikke? Har jeg stadig klamydia? Har jeg smittet ham? Hvor længe skal der gå inden jeg kan blive tjekket igen? Gjorde det nogen forskel at der gik
Og oveni købet var det jo HELT ubeskyttet sex. Jeg stoppede på mine p-piller fra cirka to måneder siden, fordi jeg fik af vide at det var en god idé at holde en pause engang imellem. Derfor er der nu også en tvivl indeni mig, om jeg er gravid? Han 'kom' ikke indeni mig, men alligevel..
Hvor længe går der inden jeg kan tage en graviditets test? Og hvordan kan man tage en test man virkelig kan stole på? Har hørt om så mange der stadig får deres mens, og får negative teste, men alligevel er gravide. Det har jeg slet ikke lyst til..
Svar:
Hej. Ja, det var dumt ikke at være ansvarlig i fht din behandling og altid meget uansvarligt med ubeskyttet sex, når man ikke ønsker at blive gravid.
Mht klamydia, så kan du spørge din læge.
Mht graviditet, så kan du tage en test, hvis din menstruation ikke kommer til tiden. De fleste test er helt pålidelige, når man tager dem korrekt. Og der er ikke mange, der har menstruation mens de er gravide.
Hvis du er blevet gravid er du velkommen til at skrive igen til post(at)abortlinien.dk
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

28.03.11: Er det sandsynligt, at jeg er gravid?28.03.11: Er det sandsynligt, at jeg er gravid?

Spørgsmål:
Kære brevkasse. jeg er kvinde på 23 år og har levet i et fast parforhold de seneste 5 år. For nylig valgte vi dog at gå hver til sit. Problemet er følgende: første menstruationsdag var d. 15 marts(og varede en uge med kraftig blødning - som altid). Min cyklus er ca. 28 dage. I fredags d. 25 marts havde jeg samleje med en anden mand (en gammel kammerat)han kom ikke på noget tidspunkt (hverken i mig eller "uden for mig") men trak sig tilbage, da han kunne mærke, han var ved det. Så stoppede det der! Så sker der dette, at jeg denne weekend finder tilbage til min kæreste og jeg har naturligvis fortalt ham om det som er hændt.
Vi har dog også haft samleje denne weekend, hvor han er kommet og jeg tænker allerede nu, at det måske ikke er så smart, hvis jeg er blevet gravid. Jeg burde se tiden an og vente på om menstruationen kommer, men jeg vil også gerne være ude hurtigst muligt og forberede mig. hvad tænker du mht. sandsynlighed? (ikke ifht. hvorvidt jeg måske er gravid eller ej - men ifht. faderskab?)
Det skal nævnes, at min kæreste og jeg inden vi gik fra hinanden forsøgte at blive gravide fra november - februar måned, hvor intet skete - mens kammeraten har et barn, så jeg ved, at han i hvert fald er fuld fertilitetsdygtig.
Venligst SE
- Og NB: hvor er det simpelthen rart, at man kan skrive til en sådan brevkasse!
Svar:
Hej! Det lyder ikke sandsynligt, at du er blevet gravid under samlejet med kammeraten. Hvis du er blevet gravid, må du gå udfra, at din kæreste er far.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

 

27.03.11: Hvornår kan man vide om man er gravid? 27.03.11: Hvornår kan man vide om man er gravid?

Spørgsmål:
Jeg er en pige på 17 år, som var sammen med en dreng for en måned siden. Det var lige efter jeg havde haft min menstruation, og jeg ved at det er der man er mest udsat for at blive gravid. Vi brugte kondom, da jeg ikke er på p-piller endnu. Men kondomer er ikke 100% sikre, da de godt kan springe, eller på anden måde gå i stykker. Jeg skulle have haft min menstruation for 5 dage siden, men har stadig ikke fået det. Jeg er nervøs, fordi jeg ikke er så erfaren med hensyn til sex endnu, så derfor er jeg meget bange for om jeg er gravid. Jeg har haft min menstruation i 3 år nu, og jeg har tit haft uregelmæssig menstruation, men efter jeg er begyndt at have sex, tænker jeg mere over det. Hvornår kan jeg få svar hvis jeg bruge en graviditetstest om jeg er gravid? Og hvis jeg er, hvornår er det så forsent at tage en fortrydelspille, eller få en abort?
Svar:
Hej. Når din menstruation ikke er kommet til tiden, er det en god ide at tage en graviditetstest. Hvis du er gravid, er du velkommen til at skrive igen til post(at)abortlinien.dk. Fortrydelsespiller kan man tage 72 timer efter samleje. Du skriver, at du er nervøs og meget bange for at være gravid. Selvom man bruger prævention, kan sex føre til graviditet. Måske skulle du vente med sex, til du møder ham, der skal være far til dine børn og til du selv kan overskue de eventuelle følger af sex.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

 

21.03.11: Hvad menes med: tvunget abort? 21.03.11: Hvad menes med: tvunget abort?

Spørgsmål:
Hvad er misbrugte aborter? hvad er tvunget aborter?
svar tak vigtig
Svar:
Hej. Jeg forstår ikke helt dit spørgsmål, du må gerne uddybe og skrive til post(at)abortlinien.dk. Skriv evt også, hvad der får dig til at spørge.
Jeg kender ikke til udtrykket “misbrugte aborter”. Måske der menes, hvis man bruger abort som prævention?
En tvunget abort er vel at pigen/kvinden bliver presset til at få en abort, hun ikke ønsker.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

 

17.03.11: Er svarene i brevkassen neutrale?17.03.11: Er svarene i brevkassen neutrale?

Spørgsmål:
Hej og undskyld mig mange gange, dette er ikke et decideret spørgsmål, men nærmere en tankevæggende opdagelse.
Dette er en brevkasse hvor man kan få råd og vejledning er det korekt opfattet?
Jeg har læst en del af besvarelserne til andres spørgsmål, og jeg finder det meget opsigtsvækkende at dine svar hver gang tilskynder at få barn frem for abort, hvor jeg måske føler du burde forholde dig mere neutralt?
Jeg har for 3 år siden fået en abort, og skal til det igen for sidste gang, derefter bliver jeg stereliseret, jeg har 2 børn i forvejen som jeg elsker overalt på jorden, men min ældste på 5 år har nogle problemer evt. adhd og jeg mener derfor ikke et barn mere er en hensigtmæssig løsning, og da jeg fylder 30 til sommer synes jeg det er ved at være tid til at være afklaret med at jeg ikke ønsker at starte forfra i så sen en alder.
Den første abort fik jeg da jeg lige var blevet skilt, mine børn var dengang 6 mdr og 1.5 år så der var slet ikke plads til nummer 3.
Nogen gange er det rent faktisk den bedste løsning at få en abort, at slå et barn ihjel? Ej hold nu op, det et lille foster, og det foster vælger ikke selv at blive født ind i et liv hvor forældrene måske ikke er klar, har overskud, angst, depresion mm, somme tider sker det disse børn ender i en plejefam. hvilket kan give disse børn problemer resten af deres liv.
Så når man skal beslutte sig for abort eller barn, skal man ikke KUN tænke på sine egne føelser, men også på det ufødte barn og hvad man har at give det lille barn, man skal også tænke på det/de barn/børn man måske har i forvejen, man bør nok stille sig selv dette spørgsmål, kan mit liv rumme et barn som det ser ud lige nu og hvis ikke hvilke ændringer så til kan det lade sig gøre og er der plads.
Hvis jeg skulle vælge ud fra mine føelser alene ville jeg få barnet, men dette ville være en ekstremt egocentreret handling, da mine nuværende guldklumper ikke har behov for at dele mig med endnu et barn og da et barn mere i mit liv ville give mig endnu mindre overskud.
Ja der er eftervirkninger efter en abort psykiske eftervirkninger, og jeg havde meget blandede føelser efter den jeg fik, men jeg har aldrig fortrudt det og lige meget hvad jeg føler når jeg skal gennem det igen ved jeg det er det mest rigtige over for alle parter.
Svar:
Hej. Jo, det er helt rigtigt, at Abortliniens brevkasse er et forum, hvor man kan stille konkrete spørgsmål ang abort og kan få hjælp til afklaring, hvis man er i tvivl mht abort og hvor man kan henvende sig, hvis man har det svært efter abort.
Du føler, jeg skulle forholde mig mere neutralt i mine svar. –Hvad er det at være neutral? Og hvem er neutral? De fleste henvendelser til Abortlinien ang tvivl og abort kommer fra kvinder, der ikke ønsker en abort, men bliver pressede eller ikke kan overskue deres situation. Derfor vil Abortlinien altid tage disse kvinders tvivl alvorligt, opfordre dem til at lytte til deres inderste og hjælpe dem til at se andre muligheder. Desuden vil Abortlinien oplyse kvinderne om, hvilke reaktioner de kan risikere efter en abort. –En vigtig oplysning som mange kvinder ikke får andre steder.
Du mener, at en abort nogle gange er den bedste løsning og synes ikke abort er at slå et barn ihjel. Det er rigtigt, at der er tale om et lille foster, men for mange gravide er det alligevel et barn. Det er lille, men hvis du ser på billeder fra fosterets udvikling, vil du kunne se fingre, tæer, ører, øjne og kunne læse, at fosterets hjerte slår, når det er 3 uger gammelt.
Mange tænker som dig, at man af og til skal vælge abort for barnets skyld. Det vil jeg stille et stort spørgsmålstegn ved. Det lille liv kan ikke spørges, men hvis det kunne, ville det mon så vælge abort pga et muligt svært liv eller vælge livet med dets muligheder? Hvis man ser optagelser fra en abort, kan man se et lille liv, der kæmper for at komme væk fra det sug, der vil afslutte dets liv.
Abort for de andre børns skyld? –Hvis de blev spurgt, hvad de selvfølgelig ikke skal, mon så ikke de ville byde en søskend velkommen, selvom det også ville få besværlige konsekvenser for dem?
Selvfølgelig kan man have meget velbegrundede ønsker om ikke at få flere børn og derfor må man være meget ansvarlig med sit sexliv. Men hvis man alligevel bliver gravid, er situationen jo en anden, for det lille nye liv er på vej, selvom det ikke var planlagt. Der er altid andre muligheder end abort. Bortadoption er en af dem.
Du er velkommen til at skrive igen til post(at)abortlinien.dk
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

 

10.03.11: Ved jeg ikke om jeg kan gennemføre10.03.11: Ved jeg ikke om jeg kan gennemføre

Spørgsmål:
Hej! Jeg er i gang med en medicinsk abort. Fik for 2 dage siden en tablet der skulle få fosteret til at gå til grunde, men dette er ikke sket. I dag fik jeg endnu en sammen med 2 stikpiller til at afstøde graviditeten.
Jeg skal møde op igen i morgen til endnu en gang stikpiller. Jeg har 2 børn i forvejen og vores familie er slidt efter at have en dreng der har været meget syg, men tanken om nr.3 barn har været tilstede. Jeg har det sådan at hvis der stadig er liv i fosteret i morgen ved jeg ikke om jeg kan gennemføre aborten. Så mit spørgsmål er om fosteret tager skade på udviklingen, hvis det i første omgang er overlevet en medicinsk abort ?
Svar:
Hej. Når du læser dette har du været på hospitalet og ved, om fosteret fortsat er i live og om det kan overleve. Det må være meget svært at fortryde en abort, mens den er igang.
Du er velkommen til at skrive igen til post(at)abortlinien.dk
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

 

07.03.11: Kan jeg blev gravid efter en abort?? 07.03.11: Kan jeg blev gravid efter en abort??

Spørgsmål:
hej....
jeg fik tag min spiralude den 17/12 2010.
synes vi gør alt for jeg skal blev gravid... jeg har får en abort. så tænke på om jeg kan blev gravid... og vi mister vores datte på 15 mdr den 19,5 2009
knus den ulykklig mor
Svar:
Hej. Jeg kan godt forstå, at du er ulykkelig.
Det er ikke længe siden, I holdt med prævention. Der kan ofte gå optil et år, før et par opnår graviditet.
Nogle kvinder har svært ved at blive gravid efter en abort. Særligt hvis man har haft infektion efterfølgende.
Taler du med din læge eller andre om dine tab?
Du er velkommen til at skrive igen til post(at)abortlinien.dk
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

 

04.03.11: Fortryder ikke abort04.03.11: Fortryder ikke abort

Spørgsmål:
Hej den måde i har bygget jeres hjemmeside op og de svar i giver herinde, virker på mig som om i er i mod abort??? For mig har det klart været det rigtig valg og fortryder det på ingen måde. Regner ik med det skal have en stor betydning på mit liv fremover.
Svar:
Hej. Abortlinien er en del af “Retten til liv”, som du også kan se på hjemmesiden. “Retten til liv” arbejder for at skabe respekt om det ufødte menneskes liv og for at nedbryde tabu om abort. I brevkassen svarer vi på konkrete spørgsmål og tager kvinders tvivl alvorligt. Vi vil gerne informere både kvinder og mænd om, hvad abort er og hvilken pris mange kvinder betaler for abort. Du regner ikke med at din abort skal have stor betydning for resten af dit liv. Og der er mange kvinder, der har samme forventning som dig. Alligevel får de fleste kvinder det psykisk svært efter en abort og det kommer bag på mange. Læs evt om i brevkassen om andres erfaringer.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

 

04.03.11: Forandringer i kroppen04.03.11: Forandringer i kroppen

Spørgsmål:
Jeg fik for to uger siden foretaget en medicinsk abort, jeg var 14 uge. Jeg havde fået relativt meget større bryster og stadig nu efter to uger er de meget store. Det ændre sig vel? Men hvornår? Jeg er også en lille smule i tvivl om hvorvidt det havde noget med graviditeten at gøre da jeg allerede i omkring 4 uge og måske endda før fik ømme bryster. Kan man allerede så tidligt mærke graviditeten i brysterne ??
Svar:
Hej. Ja, nogle oplever forandringer i kroppen meget tidligt i graviditeten. Så snart undfangelsen har fundet sted, er det lille nye liv begyndt og kroppens hormoner arbejder på højtryk. Din bryststørrelse normaliserer sig sikkert igen efter nogle uger.
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske

 

01.03.11: Kan graviditetstesten tage fejl01.03.11: Kan graviditetstesten tage fejl

Spørgsmål:
Er der mulighed for at graviditets testen tager fejl?
Svar:
Hej. Hvis en graviditetstest viser positiv, kan du godt gå ud fra, at du er gravid. Der kan være tale om falsk negativt svar, men sjældent falsk positivt. Gentag evt testen eller gå til din læge og får test der.
Hvis du er gravid og er i tvivl om, hvad du skal, er du velkommen til at skrive igen til post(at)abortlinien.dk
Venlig hilsen Trine Holst Nielsen, sygeplejerske