Kondom har den fordel, at det beskytter mod kønssygdomme fx HIV. Kondom er ret usikkert, bl.a. fordi der ofte sløses med det.

P-piller er den mest brugte form for prævention i Danmark. Pillerne skal tages hver dag.
Hormonerne i pillerne forhindrer ægløsning, og derfor er der ikke noget æg, som kan blive befrugtet og udvikle sig til et foster. Muligvis kan ægløsning og dermed en helt tidlig graviditet dog forekomme, og fosteranlægget vil da ikke kunne sætte sig fast i livmoderen, fordi pillerne samtidig påvirker slimhinden.
En del kvinder har bivirkninger i form af blødningsuregelmæssigheder i starten. Men senere bliver menstruationerne ofte svagere og mindre smertefulde.

Minipiller kan sammenlignes med p-piller, men indeholder kun ét hormon og er ikke helt så sikre.
De skal tages på præcis samme tidspunkt hver dag for at virke. Der sker ofte en ægløsning som normalt; men sædcellerne kommer vanskeligt ind i livmoderen, fordi slimen øverst i skeden ændrer sig. En helt tidlig graviditet kan dog muligvis forekomme, og fosteranlægget vil da ikke kunne sætte sig fast i livmoderen, fordi pillerne samtidig påvirker slimhinden.

P-staven er den nyeste form for prævention. En lille hormonstav placeres under huden og frigiver derfra et hormon, så kvinden ikke behøver at huske piller hver dag.
Staven, der er virksom i 3 år, undertrykker ægløsningen 100 % de første 18 mdr. og på niveau med p-pillerne de sidste 18 mdr.

Spiral bruges især af kvinder, som allerede har født. Den forhindrer det befrugtede æg i at sætte sig fast inde i livmoderen. Det vil sige, at der ofte sker det, at kvinden er helt tidligt gravid, men fosteret får ikke lov at vokse.